mandag den 8. december 2014

Sådan skriver du en ansøgning

Ansøgning
__________________________________

At kunne skrive en god ansøgning er en vigtig kompetence at have. Det handler også om, at være i stand til at skille sig ud fra mængden og blive ”lagt mærke til”. Udbud, efterspørgsel og kompetenceniveau er altafgørende inden for jobsøgning.

Hvad er en ansøgning?
  • Det er fra din side en anmodning om at få indfriet et behov, som matcher afsenderens behov
  • Det er en skriftlig præsentation af dig og dine kompetencer
  • Det er et svar til en bestemt afsender

Krav til ansøgningen
  • Den skal forholde sig til det faktiske stillingsopslag (tage tråden op). Din argumentation for at netop du skal have stillingen, skal være troværdig
  • Den skal give et reelt og troværdigt billede af dig primært omkring din professionelle kunnen (herunder også personlige kompetencer), men også dig som privatperson
  • Den skal være præsentabel rent lay-outmæssigt
  • Den skal være kortfattet og præcis og være ledsaget af et opdateret CV
  • Vær opmærksom på, om der i stillingsannoncen henstilles til, at man påfører ansøgningen et særligt nr., navn eller bemærkning

Om sproget i ansøgningen
  • Det er vigtigt, at en evt. kommende arbejdsgiver får et ”helt” og reelt billede af dig, men du skal tænke meget over sproget i en ansøgning. Undgå ironi, sarkasme, humor mv., da du ikke ved, hvordan det bliver modtaget
  • Omvendt skal du heller ikke blive overdrevet saglig og svælge i fagord, da det kan have den modsatte virkning
    Vær klar i sproget – undgå snørklede sætningskonstruktioner, der forstyrrer forståelsen
  • Tag ingen chancer, vær relativt neutral og objektiv

Andre gode råd
  • En ansøgning må ikke være ”for lang”. Jobudbyderen modtager mange svar, så hellere præcis og kortfattet end lang og detaljeret
  • Brug en A4 kuvert, så du ikke skal folde papiret flere gange
  • Tjek adresse og at der er tilstrækkelig porto på, det er ærgerligt at få brevet retur
____________________________________


Opgave:

Skriv en ansøgning til den ledige stilling

Jobsøgning


tirsdag den 25. november 2014

Submarino

I har i dag set filmen Submarino om omsorgssvigt, misbrug osv.
Skriv i kommentarfeltet om jeres oplevelse af filmen, og hvad I kan bruge den til som kommende social- og sundheds assistenter.